Socialrådgiveren skriver

Muligheder for at få en handicapbil?

Min hustru har MSA og er ikke i stand til at blive transporteret i vores personbil, da hun skal medbringe mange hjælpemidler, bl.a. kørestol og rollator. Vi har et stort kørselsbehov til besøg hos familie og venner, samt til og fra vores sommerhus.
Har vi mulighed for støtte til en handicapbil?
Hvilke krav stilles, og hvad skal vi selv betale?

Svar

Kravene for at få bevilget en handicapbil er, at der dels skal være en varig nedsat fysisk funktionsevne og dels et omfattende kørselsbehov, som ikke mere hensigtsmæssigt kan løses ved andre kørselsordninger, f.eks. flextrafik eller hvad det hedder, hvor du bor.
Hvis det ikke er ansøgeren, der selv skal køre bilen, er kravet, at chaufføren kan være til fuld rådighed til at opfylde ansøgerens transportbehov.
Der ydes hjælp til billigst egnede bil, dog maksimalt (2020) 195.000 i rentefrit lån. Af dette vil egen andel som minimum være halvdelen og skal tilbagebetales over højst 6 år – der kan blive tale om højere egen andel, hvis der er høje indtægter. Handicapbetingede særlige indretninger af bilen bliver ydet som et tilskud.
Kommunen vurderer med hjælp gennem en afprøvning hvilken bil, der er billigst egnet.
Dertil kommer, at der bevilges fritagelse for grønne afgifter.
Kommunen har pligt til ved bevilling af handicapbil at give råd og vejledning om, hvilke udgifter, der kan henregnes som merudgift. Se endvidere afsnit om merudgifter.

Hvis der i egen bil er brug for særlige ændringer, for eksempel drejesæde, kan dette bevilges uden egen betaling.

Hjælp til merudgifter?

Min ægtefælles sygdom har medført mange udgifter, bl.a. til ekstra vask, højere rumtemperatur, stort elforbrug til kørestole, luftfyldt madras, ekstra rengøring pga. snavs fra kørestol, mange hjælpere. Vi skal også købe hjælp til mange praktiske opgaver i huset, som min mand tidligere selv kunne udføre? Er der mulighed for at få økonomisk hjælp, så vi kan blive boende?

Svar

Hvis din ægtefælle ikke er folkepensionist, er der mulighed for at søge en bevilling til nødvendige merudgifter ved daglig livsførelse. Betingelsen er i øvrigt, at din ægtefælle enten er i arbejde eller har fået tilkendt en førtidspension efter 1.1.2003. Hvis førtidspensionen er tilkendt før denne dato, kan du kun søge om hjælp til udgifterne som personligt tillæg i pensionsafdelingen i din kommune. (Personligt tillæg er indkomstafhængig).

Der er dog en undtagelse: Selv om din ægtefælle har fået tilkendt førtidspension før 1.1.2003 kan man stadig være berettiget til dækning af nødvendige merudgifter, hvis der er bevilget en hjælpeordning (BPA) efter Servicelovens § 95 eller§ 96.
Under alle omstændigheder forudsætter det, at der er tale om en varig nedsat funktionsevne, som har indgribende karakter i den daglige tilværelse, og at der er sat ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Det betyder, at kommunen skal vurdere, hvor meget hjælp der er behov for i dagligdagen, således at de kan tage stilling til, om din ægtefælle er omfattet af den personkreds, der kan få nødvendige merudgifter bevilget. Hvis kommunen vurderer, at din ægtefælle er omfattet af personkredsen, vil de derefter vurdere de sandsynliggjorte merudgifter, der som minimum skal beløbe sig til kr. 6.672 pr. år, svarende til kr. 556 pr. måned. (2020 takster).
Hvis dine sandsynliggjorte merudgifter er mellem kr. 556 og kr. 1561 får du kr. 1040 pr. måned.
Hvis dine sandsynliggjorte merudgifter er mellem kr. 1562 og kr. 2601, får du kr. 2081 pr. måned.
Hvis du har merudgifter over kr. 2601 pr. måned, skal du kunne dokumentere alle dine merudgifter. Kan du dokumentere dette, kan du få alle faktiske merudgifter dækket.
Merudgifterne kan godt være fordelt hen over året. Man behøver ikke at have de samme merudgifter hver måned.
Beløbet til dækning af merudgifter er uafhængig af ens indkomst, og der skal ikke betales skat af beløbet.

Der er ikke en fast liste over de udgifter, der kan omfattes. Udgifterne skal sandsynliggøres.
Det kan for eksempel ske ved sammenligning af tidligere og nuværende el og varmeforbrug, ikke receptpligtig nødvendig medicin m.m.
Hvis det har været nødvendigt med en handicapbil, og man ikke tidligere har haft bil, kan udgifterne til bilen betegnes som merudgift. Evt. udgifter til tidligere transport vil blive modregnet. Hvis en alm. bil skal udskiftes med en stor bil, kan differencen medtages ved beregning af merudgifter. Tilsvarende gælder forsikringsudgifter til en stor bil fraregnet udgifter til en mindre bil. Hvis handicapbilen er nr. 2 bil, og man ikke tidligere havde 2 biler, kan udgifterne medregnes som en merudgift.
Udgifter til redningsabonnement og evt. selvrisiko indregnes ikke.
Kommunen vil tage stilling til, hvilke kørselsudgifter, der er merudgifter, f.eks. kørsel til behandling.

Hjælp til boligændringer? ( Servicelovens § 116)

Hjemmehjælperne klager over for lidt plads på vores badeværelse, når de skal hjælpe min mand med bad osv. De vil kontakte kommunens ergoterapeuter for at få badeværelset ændret. Skal vi selv betale dette, når det er dem, der kræver det? Hvilke regler er der for dette?

Svar

Som udgangspunkt er der ikke nogen egenbetaling for at få foretaget nødvendige boligændringer. Hvis boligændringerne betyder, at ejendommen stiger i værdi, kan kommunen tinglyse et pantebrev dækkende den værdiforøgelse, som boligændringerne har medført. (ved en ejerbolig) 
Ved ændringer i en lejebolig kræver det administrators godkendelse.

Hjælp til kørestol? ( Servicelovens § 112)

Jeg har en kørestol, som jeg ikke selv kan køre, og min hustru kan ikke magte at skubbe den? Det vil være en stor hjælp med en elektrisk kørestol. Hvem bestemmer, om det kan lade sig gøre?

Svar

Det vil bero på en konkret vurdering fra kommunens ergoterapeuter, hvor der i vurderingen indgår dit behov for selvstændigt at kunne komme omkring. Udgangspunktet vil altid være, at du skal være så selvhjulpen i hverdagen, som overhovedet muligt.

Hjælp til en anden bolig?

Min lejlighed ligger på 2. sal, og jeg kan ikke længere klare trapperne, da jeg har MSA. Det er en meget stor og dejlig lejlighed. Kommunen vil flytte mig til en 2 værelses handicaplejlighed, men der kan jeg slet ikke have mine ting, og der vil ikke være plads til at mine voksne børn og deres familier, der bor langt væk, kan overnatte. Hvilke muligheder har jeg?

Svar

Desværre har du ikke andre muligheder end selv at finde en bolig, der vil være egnet for dig, både nu og i fremtiden.
Kommunen kan desværre ikke tage de hensyn til din boligs størrelse og muligheder for, at du kan have dine møbler og overnattende familiemedlemmer. Den skal kun vurdere, om boligen er egnet i forhold til din nedsatte funktionsevne.

Hjælp til medicin og kostprodukter?

Jeg har meget store udgifter til medicin og kostprodukter, da jeg har svært ved at spise almindelig mad. Men vi har jo en almindelig husholdning, og jeg nyder også at spise lidt almindelig mad. Hvilke tilskud kan jeg få?

Svar

Du har mulighed for at søge om nødvendige merudgifter ved daglig livsførelse. Hvis du er førtidspensionist er betingelsen dog, at du har fået førtidspensionen tilkendt efter 1.1.2003. Ellers kan du kun få nødvendige merudgifter, hvis du har fået bevilget en hjælpeordning (BPA efter Servicelovens § 95 eller 96 ), eller hvis du er i arbejde og tidligere har fået tilkendt invaliditetsydelse (IY).
Hvis du har fået tilkendt førtidspension før 1.1.2003 skal du søge om dækning af udgifterne som personligt tillæg i din pensionsafdeling i din kommune.

Hvis du opfylder disse grundbetingelser for at få nødvendige merudgifter, skal du først sikre dig, at din medicin er tilskudsberettiget. Hvis den ikke er det, skal du tale med din læge om, at han søger at få enkelttilskud til den. Hvis dine medicinudgifter til tilskudsberettiget medicin overstiger kr. 19.465 (før almindelige offentlige tilskud i 2020 priser), vil din læge kunne søge en kronikerbevilling til dig, således at der lægges loft over din egenbetaling, som derved ikke bliver højere end kr. 4.190 (2020-priser).
Hvis du har brug for ernæringspræparater, og lægen udskriver recept, gives der et tilskud på 60% efter sundhedslovgivningen.

Herefter vil kommunen vurdere, om der er tale om en varig nedsat funktionsevne, som har indgribende karakter i den daglige tilværelse, og at der er sat ind med ikke-uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Det betyder, at kommunen skal vurdere, hvor meget hjælp du har behov for i dagligdagen for at kunne træffe beslutning om, at du er omfattet af den personkreds, der kan få nødvendige merudgifter dækket. Hvis kommunen vurderer, at du er omfattet af personkredsen, vil de derefter vurdere de sandsynliggjorte merudgifter, som minimum skal beløbe sig til kr. 6.672 pr. år. (se ovenfor)
Hvis man er medlem af Sygeforsikringen Danmark, vil merudgifterne blive beregnet efter fradraget for dette tilskud.

Vær opmærksom på at ydelser efter § 100 bortfalder, når man overgår til folkepension.

Selve behandlingsudgifterne kan indeholdes som en udgift efter § 100 (f.eks. særlige udgifter til tandbehandling).

Hjælp til hvilestol med motorfunktion?

Jeg har stort behov for at få hjælp til at komme op af en stol. Jeg har læst, at man kan få stole, der har en motor, så man både kan læne ryggen tilbage og få en skammel frem, samt blive løftet op, når man skal gå ved hjælp af rollator. Kan man få en sådan stol stillet til rådighed fra sin kommune, for den koster jo mange penge.

Svar

Du skal henvende dig i din kommune og søge om en hvilestol som hjælpemiddel. Der skal ske en konkret vurdering fra en ergoterapeut, og hvis denne skønner, at en sådan stol vil være en væsentlig lettelse i dagligdagen, kan du få den bevilget. Du skal dog regne med, at den bevilges som et forbrugsgode, hvilket betyder, at du selv skal betale halvdelen af prisen for en standardstol. Til gengæld vil stolen blive din og ikke et udlån. Kun i meget sjældne tilfælde vil en hvilestol blive bevilget som udlån.

Udgiftsdækning til rejseledsager?

Jeg har altid rejst meget og vil gerne fortsat rejse. Det kan desværre kun lade sig gøre, såfremt jeg har en hjælper med. Men det er jo dobbelt pris for rejsen, og der er jo også lønnen til hjælperen.
Er der muligheder for hjælp?

Svar

Du har mulighed for at søge om at få bevilget en hjælperordning. Der skal ske en konkret vurdering af dit behov for hjælp til pleje, overvågning og ledsagelse. Det forudsætter, at du har en betydelig og varigt nedsat fysisk funktionsevne og et aktivitetsniveau, der gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte.
Hvis du bevilges en sådan ordning, skal du selv være arbejdsleder og kunne forestå den daglige arbejdstilrettelæggelse af hjælpen, men arbejdsgiverdelen (lønudbetaling, feriepenge, ATP m.v.) kan du overlade til et firma.
Du vil ved en sådan ordning få et kontant månedligt løntilskud til hjælpernes løn.
Du skal ikke regne med at få betalt hjælpernes udgift til selve rejsen, men du har ret til at bevare ordningen ved kortvarige ophold i udlandet. Dog kan du søge om dækning af hjælpernes rejseudgift i ganske særlige tilfælde. Det vil imidlertid altid komme an på en konkret vurdering.

Der findes ordninger, hvor en personkreds i samarbejde med et rejsebureau arrangerer handicaprejser og skaffer kompetente frivillige hjælpere til at assistere handicappede på deres rejser, bl.a Foreningen Jyttes Handyrejser i Odense. www.jytteshandyrejs.dk
Jyttes slogan er: Din alder og dit handicap er ingen hindring.

Men husk at undersøge, om du er dækket af sygesikringen ved udlandsrejse. Ellers kan det blive en kostbar situation, hvis der bliver brug for hospitalsindlæggelse.

Hjælp ved ophold i anden kommune end hjemkommunen

Kan jeg ved besøg hos familie få hjælp fra den kommune, min familie bor i. Jeg skal have hjælp til toiletbesøg, til at komme op om morgenen og i seng om aftenen. Jeg skal også helst vendes om natten.

Svar

Du skal henvende dig til din hjemmeplejevisitator, som vil hjælpe dig med at få hjælp i den anden kommune, hvorfra du godt kan få hjælp til personlig pleje, både ved korte ophold og evt. ophold i sommerhus.

Hjælpemidler og hospitalsseng i sommerhuskommune?

Jeg sover i en hospitalsseng hjemme, men i mit sommerhus har jeg en almindelig seng, som ikke dur til mit handicap. Er der en løsning, så jeg fortsat kan komme i sommerhuset?

Svar

Du skal henvende dig til din bopælskommune og søge om en plejeseng til sommerhuset. Der er en principafgørelse fra Ankestyrelsen (R-6-02) der fastslår, at opholdskommunen skal bevilge en sådan ved et permanent behov for en plejeseng. Dette gælder også øvrige hjælpemidler.

Hvordan får vi hjemmehjælp?

Du skal henvende dig i din kommune.
Kommunen skal efter Servicelovens § 83 tilbyde personlig og praktisk hjælp til personer, som på grund af varig eller midlertidig nedsat funktionsevne ikke selv kan udføre opgaverne.
Har man en kronisk sygdom som MSA, er hjemmehjælpen gratis.
Kommunerne har udarbejdet nogle standarder, for eksempel for rengøring og hyppighed af bad. Disse er meget forskellige.

Hvis der er en rask person i hjemmet, kan man som udgangspunkt ikke få hjælp til praktiske opgaver som f.eks. rengøring.

Kommunen vurderer dit behov, og du har mulighed for at bruge kommunens egne medarbejdere. Du kan også vælge blandt de leverandører, der er godkendt af kommunen. Du kan også vælge en person du kender, men pgl. skal godkendes af din kommune.

Hjælp ved talevanskeligheder?

Min familie og mine venner har svært ved at forstå, hvad jeg siger, da jeg har MSA og har fået problemer med min stemme. Jeg ved der findes nogle hjælpemidler, men hvordan får jeg denne hjælp?

Svar

Du skal henvende dig til din kommunes hjælpemiddelafdeling, hvor en ergoterapeut ved et hjemmebesøg kan vurdere, hvad du har brug for af hjælpemidler til at kompensere dig for de funktioner, der er blevet ringere eller måske helt er mistet.
Du har helt ret i, at der findes hjælperedskaber, bl.a. stemmeforstærkere og en slags skrivemaskine (Light- writer), der oversætter det skrevne til en digitalt talt stemme. Der findes også specielle computerprogrammer. En Ipad kunne også være en mulighed. Der sker hele tiden stor udvikling indenfor de tekniske hjælpemidler, så det er en god ide at undersøge hos kommunen, om der er kommet nye muligheder, eksempelvis styring med øjnene..
Der findes også et skriveprogram til en computer, hvor computeren efter nogle skrevne bogstaver kommer med forslag, som man så kan vælge. På denne måde skal man ikke bruge så megen energi.

Hvilke orlovsmuligheder er der for at passe pårørende?

Svar

Der er 2 muligheder for at få plejeorlov.

Servicelovens § 118 giver mulighed for orlov til at passe nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom i 6 måneder, der dog kan forlænges i indtil 3 måneder. Den der skal varetage pasningen skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet og bliver ansat af kommunen med løn som i 2020 udgør kr. 23.573 om måneden. Pasningsperioden kan opdeles i kortere perioder, hvis den arbejdsgiver, der har givet lov til orloven, kan acceptere det.

Den anden mulighed er Servicelovens § 119. Den er beregnet til at passe en døende i eget hjem.
Den person, der skal varetage pasningsordningen kan være en ægtefælle, samlever, voksne børn, forældre og andre med meget tæt relation uden slægtsrelation. Det er ikke et krav, at personen har tilknytning til arbejdsmarkedet, og vedkommende kan således være pensionist, studerende eller andet. Plejevederlaget udgør et basisbeløb på kr. 16.118 om måneden i 2020 takst.

Hjælpemidler til anvendelse af computere?

Jeg har stor glæde af min computer, men det bliver vanskeligere og vanskeligere at bruge den, da jeg har svært ved at ramme tasterne. Jeg rammer ofte de forkerte. Det tager mig derfor meget lang tid at få skrevet noget. Findes der nogle handicapcomputere?

Svar

Du skal henvende dig til din kommunes hjælpemiddelafdeling, hvor en ergoterapeut kan vurdere, hvad du har brug for. Der findes f.eks. et ’låg’ til dit tastatur, som har store huller, som vil hjælpe dig til nemmere at kunne ramme tastaturet og undgå, at du rammer flere taster. Men der findes ikke egentlige handicapcomputere, men en del software som udstyr til almindelige computere, som måske vil kunne afhjælpe din nedsatte funktionsevne.

Hvordan får man handicapskilt?

Kan I fortælle hvordan man får et handicapskilt?

Svar

Det gør du via De Samvirkende Invalideorganisationers (DSI) hjemmeside, som hedder www.handicap.dk/brugerservice/kontakt-brugerservise/parkeringskort.
Kortet er dit personlige (med pasfoto), og du kan således tage det med, hvis du kører i en anden bil.
Man betaler kr. 425 som en engangsudgift for kortet, der gælder i op til 10 år, fornyelse koster kr. 250. Det kan bruges i hele EU og det meste af verden.
Læs nærmere på hjemmesiden om de forskellige parkeringsregler.
Et handicapkort giver også adgang til en handicapbrobizz, hvor der er en væsentlig rabat ved passage af Storebæltsbroen.

Fysioterapi i hjemmet?

Min læge siger, at jeg skal holde mig mest mulig i gang ved at træne. Det er meget besværligt for mig at komme af sted. Kan man få en fysioterapeut til at komme hjem til mig?

Svar

Du skal henvende dig i din kommune og søge om hjælp til genoptræning og/eller vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder. Kommunen vil så vurdere, hvilket genoptræningstilbud, den kan give dig.
Såfremt din læge vurderer, at du har ret til vederlagsfri fysioterapi, kan fysioterapeuten vurdere, om du har behov for, at ydelsen udføres af denne i dit hjem.
Det er ikke ualmindeligt, at man skal betale fysioterapeutens kørselsudgifter. Hvis man får merudgifter dækket, kan den medtages her.

Ledsagerhjælp?

Jeg vil meget gerne i teater og biograf engang imellem, ligesom folkeuniversitet har så mange tilbud. Ja, en tur i skoven og på indkøb vil jeg også gerne. Min hjemmehjælper kan jo ikke tage med, men skal jeg affinde mig med, at det ikke kan lade sig gøre?

Svar

Hvis du endnu ikke er folkepensionist, kan du søge din kommune om at få bevilget en ledsagerordning. Med en sådan bevilling vil du kunne få max. 15 timers ledsagelse pr. måned, men der er mulighed for at spare de ubrugte timer op, dog må man ikke have mere en 90 timer opsparet.
For at kunne få en ledsagerordning er det en forudsætning, at du er selvhjulpen med toiletbesøg, dog må ledsageren godt åbne dine bukser, men ikke mere.
En bevilget ledsagerordning bevares efter overgang til folkepensionen, men kan ikke ny-tilkendes efter, at man er blevet folkepensionist.
Der kan gives tilskud til udgifter forbundet med ordningen på kr. 901 årligt (2019 takst)

Man kan også få et handicapledsagerkort, således at ledsageren kommer gratis med tog, busser, på museer, i teater o. lign.

Hvordan får jeg en personlig hjælper?

Hvad skal der til for at få en personlig hjælper? Jeg er meget afhængig af hjælp fra andre.

Svar

Du skal henvende dig i din kommune og søge om at få bevilget en hjælpeordning.
Læs også svaret ved spørgsmål om rejseledsager.

Plejeorlov til pasning af syg ægtefælle eller slægtning?

Min datter har fortalt mig, at man kan få plejeorlov for at passe en syg ægtefælle. Hvor syg skal man være og hvor længe kan man have orlov?

Svar

Det er korrekt, at man kan få økonomisk hjælp til at passe en syg nærtstående. Betingelsen er dels, at den, der skal passe, har tilknytning til arbejdsmarkedet og dels, at opgaven har et sådant omfang, at alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet, eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde.
Det kan ydes for en periode af højst 6 måneder, dog med mulighed for en forlængelse på yderligere op til 3 måneder.
Du eller din datter skal søge i den kommune, hvor din ægtefælle er folkeregistertilmeldt.

Betaling af store medicinudgifter?

Vi har meget store medicinudgifter. Skal vi selv betale det hele, eller kan vi søge om hjælp. Og hvor henvender vi os?

Svar

Der findes flere forskellige muligheder, som du vil kunne se af de øvrige svar. Men først skal du henvende dig til din læge, således at denne kan søge de tilskud, der er mulighed for inden for sundhedsvæsenet regler.
Når dette er sket, skal du henvende dig i din kommune, der skal give dig råd og vejledning om de muligheder, der eksisterer i den sociale lovgivning.

Hvordan underskrive med ulæselig skrift?

Jeg har efterhånden svært ved at skrive, men jeg skal jo sætte min underskrift på et dokument. Findes der andre muligheder end en fuldmagt til en anden person.

Svar

Du kan få lavet et stempel med din underskrift. For at undgå misbrug, skal du opbevare det på et sikkert sted.

Hjælp til briller?

Min hustru har brugt briller, men efter hun har fået MSA har hun fået dobbeltsyn. Vi har hørt at nogle specielle glas kan afhjælpe dette dobbeltsyn, men vi har ikke råd til nye briller igen.
Kan der gives hjælp til dette.

Svar

I bekendtgørelsen om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter Serviceloven anføres der netop i § 23 pkt. 5, at der ved sygdomsbetinget dobbeltsyn kan gives hjælp. Få dokumentation fra din neurolog om årsagen til dobbeltsynet og medbring den til øjenafdelingen, der på nogle hospitaler sørger for den nye brille, eller kontakt din kommune. Såfremt der skal nyt stel til, er der ikke frit valg, da udgiften normalt skal afholdes indenfor et bestemt beløb. Men du kan bruge et tidligere stel eller vælge selv at betale.

Hvilke regler gælder for at få en elscooter?

Jeg har MSA og vil meget gerne have en elscooter, så jeg selv kan forestå mine indkøb og komme lidt omkring.

Svar

Der er 2 muligheder.
Kommunen vil vurdere om du er berettiget til at få bevilget en elscooter, Herefter vurderer de, om det er et forbrugsgode. I så fald betaler kommunen 50% af ansøgernes udgifter til anskaffelsen, men ikke til reparationer, forsikringer m.m.
Såfremt Kommunen vurderer, at en elscooter udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, bliver den bevilget som et hjælpemiddel uden egenbetaling. Her afholdes også udgifter til reparationer m.m.

Forsikringer

Vær opmærksom på at nogle har glæde af Handicappedes gruppeforsikring (HGF), der har specialiseret sig i at lave forsikringer til personer med specielle behov.

Nogle forsikringer og pensionskasser godkender MSA som kritisk sygdom, der giver mulighed for erstatning. Men mange har ikke optaget MSA på listen. Landsforeningen arbejder ihærdigt med at få flere til at godkende sygdommen på deres liste over kritiske sygdomme.

Fremtidsfuldmagt

Fuldmagten giver den person, du vælger, ret til at bestemme over dine private forhold på dine vegne, hvis du ikke selv er i stand til det.
Det kan for eksempel være en generel bestemmelse, eller konkrete som salg af hus, bil, ansøgning om offentlige ydelser, aktindsigt i lægejournal, plejehjemsplads og ønsker med hensyn til pleje og omsorg.

Fuldmagten kan oprettes på nettet, hvor der findes en blanket. En advokat kan også bistå med at udarbejde den.
Fordelen ved at have en fremtidsfuldmagt er, at der vil blive handlet ud fra ens egne ønsker, og man dermed undgår, at det offentlige træffer beslutninger hen over hovedet på én.

Pårørendekonsulenter og borgerrådgivere

Flere kommune har efterhånden ansat en pårørendekonsulent, der kan bistå borgere over 18 år med de problemstillinger, man kan løbe ind i. De kan deltage i møder med en forvaltning, og de er uafhængige af denne.
De har også mulighed for at lave netværksgrupper af pårørende.
Det er efterhånden anerkendt, at det er meget indgribende at være pårørende til en handicappet eller kronisk syg.

Der er også kommuner med borgerrådgivere. Disse kan bære en problemstilling ind til kommunen, men deltager ikke i møder med forvaltning og borger.