Logopæden skriver om taleproblemer
En logopæd hed i gamle dage en talelærer eller en talepædagog. Og logopædi er læren om talefejl og deres behandling, altså talelære. Det har MSA-patienter brug for.
Og her skriver logopæd Åse Ørsted om arbejdet med stemme og muskler:
Taleproblemer hos patienter med MSA
De fleste patienter med MSA får før eller senere problemer med at tale forståeligt. Med sygdommen følger stivhed (rigiditet) i de store muskelgrupper, og derfor sker det for de fleste, at også åndedrætsmusklerne og de små muskler i taleorganerne rammes. Muskelstivheden opstår i læber, kæbe, gane, tunge og strube.
De stive muskler er ikke ødelagte, men de har vanskeligere ved at bevæge sig, og den tale-lidelse, der følger med, kaldes hypokinetisk dysartri. Det forstås sådan: hypo : for lidt, kinesi: bevægelse, dysartri: neurologisk betinget talelidelse.
Talesymptomerne ytrer sig ved en svag, luftfyld stemme, utydelig udtale (det er svært at artikulere), hurtigt taletempo og undertiden mumlen.
Der kan i nogle tilfælde forekomme åbent snøvl, det opstår ved at lyden passerer ud gennem næsen. Nogle MSA-patienter får også besvær med at spise og synke, og det opstår fordi læber, tunge og gane ikke fungerer så godt og smidigt som før, og fordi synkereflekserne bliver forsinket.
Symptomerne kommer som regel langsomt og snigende, så i begyndelsen tror omgivelserne, at patienten sjusker, og patienten får at vide, at han eller hun bare skal tale tydeligere!
Reagér hurtigt!
Det er vigtigt, at man reagerer, inden problemerne føles store. Hvis andre hele tiden siger: “Hvad siger du…?”, eller “Hva’beha’r…?” er det helt forståeligt, at man mister lysten til at færdes mellem andre eller f. eks. tale i telefon.
Man skal henvende sig til nærmeste taleinstitut eller kommunikationscenter. Der kan de sætte taleundervisning i gang, de kan også evt. hjælpe med at afprøve og anskaffe stemmeforstærkere (et mindre apparat man kan have med sig, når man besøger andre, man taler i en mikrofon, og lyden forstærkes) eller andet kommunikations udstyr.
Logopædisk behandling
Der kan opnås gode resultater med taleundervisning. Og man skal bestemt ikke give op. Der var i nogle år herhjemme en tendens til en lidt opgivende holdning hos nogle overfor det logopædiske arbejde med hypokinetisk dysartri. Fordi både Multipel System Atrofi og Parkinson’s Sygdom er progressive lidelser kunne man møde den holdning, at indsatsen ikke betød noget.
Men forskning i særlige metoder i USA har vist, at der kan opnås længerevarende god effekt af en taleundervisning, der især satser på stemmeproblemerne. Så altså: ikke give op.
Jeg har arbejdet med MSA- og Parkinson-patienter i mange år, og jeg har gode erfaringer med brugen af Coblenzers rytmisk-intentionelle artikulationsøvelser kombineret med stemmeterapi, der er i overensstemmelse med principperne i Lee Silvermans metode.
Professor Horst Coblenzer er skuespiller, og han har i henved 40 år undervist skuespiller-studerende i Wien. Hans metode er baseret dels på egen videnskabelig forskning vedrørende mellemgulvets funktion ved talevejrtrækningen, dels på tysk foniatri og endelig også på Gerda Alexanders afspændings- og bevægelsessystem: eutoni. Metoden er holistisk og bredt anvendelig, da alle kommunikationens aspekter tages i betragtning, både fysisk grovmotorisk og psykisk intentionelt.
Lee Silvermann er navnet på en amerikansk Parkinsonpatient, som donerede penge til forskning af den bedst mulige stemme- og taletræning for hypokinetisk dysarti. Den metode, man fandt frem til, er ret mekanisk, men fremhæver nogle vigtige principper, som at stemmeterapien bør have en fremtrædende rolle i undervisningen og bør udføres så intensivt og ekstremt som muligt. Det vil sige, at man optræner en fleksibilitet i strubens muskler ved at gå så højt op og dybt ned med stemmen som muligt, råbe så kraftigt som muligt, holde en tone så lang tid som muligt, osv.
At undervisningen er intentionel betyder, at man så vidt muligt undgår mekaniske øvelser og vælger at læse gode meningsfulde arbejdstekster, som “taler til sjælen”.
På denne måde bliver arbejdet motiverende og lystbetonet. Det er vigtigt at holde sig for øje, at sindet gerne må have magt over kroppen og at lysten driver værket.
Hvad kan jeg selv gøre?
Man kan dagligt være med til at vedligeholde smidigheden i sin stemme ved at læse små tekster, man holder af. Det kan være et eventyr af H.C. Andersen, et digt af Benny Andersen, eller noget helt andet, man synes er morsomt at læse højt for andre. Man kan også læse en lille artikel fra avisen, eller andet, der kan glide ind i en daglig rytme.
Åse Ørsted
Logopæd