At leve med Ortostatisk Hypotension

Hvad er ortostatisk hypotension?

Det er et fald i blodtrykket, som sker, når man skifter stilling fra liggende til stående eller fra liggende til siddende, eller fra siddende til stående. – Ortostatisk er oprejst stilling.
– Hypotension er fald i blodtrykket til et lavt niveau.

Blodtrykket bliver reguleret af nerver og hormoner, som dirigerer blodstrømmen og mængden af blod, som cirkulerer i kroppen. Blodforsyningen til organer som hjernen og hjertet er hele tiden af afgørende betydning, også når blodet skal bruges til hverdagens aktiviteter som at fordøje maden og at bevæge sig. Det er et kompliceret system, som arbejder automatisk – uden at vi beder det om det – under kontrol af de ubevidste – autonome – nerver.

Mennesker, der får Multipel System Atrofi, får forstyrrelser i det ubevidste nervesystem, og ortostatisk hypotension bliver et almindeligt problem for dem.

Hvad er symptomerne på ortostatisk hypotension?

Når blodtrykket falder fører det til, at der kommer mindre blod til organer og muskler. Det kan give en række forskellige symptomer:

• En følelse af svimmelhed
• Synsforstyrrelser, f.eks. kan farverne forsvinde eller synet    kan blive sløret eller det sortner for øjnene
• En følelse af forvirring eller af fjernhed
• Besvimelse eller “black out”
• Smerter i skulder og nakke ( svarende til hvor en bøjle ville    være placeret i tøjet)
• Smerter nedadtil i ryg og balder
• Stikkende smerter i brystet
• Svaghedsfornemmelse
• Træthed

Disse symptomer kan variere fra person til person, og alle får ikke dem alle sammen.

Hvad skal man så gøre?

Tænk på at symptomerne er en advarsel om, at blodtrykket er for lavt. Og det gælder om at øge blodtrykket. Det kan gøres ved følgende:

• STOPPE det man er i gang med
• SIDDE ned – brug en bænk, et busstoppested
• LIGGE ned hvis det er muligt
• DRIKKE noget vand, gerne en halv liter

I langt de fleste tilfælde kommer der hurtigt en bedring. Men hvis patienten besvimer, skal de mennesker, som er i nærheden

1. Lægge patienten fladt ned
2. Tænke på og tage vare på sikkerheden (f.eks. fjerne evt. varme drikke, kontrollere vejrtrækningen og pulsen)
3. Anbringe benene på en pude el. lgn. Så de er hævet over hoftehøjde i 3 – 5 minutter

Hvis der ikke kommer en øjeblikkelig virkning af disse tiltag, er der brug for AKUT hjælp. Ring 112.

Hvornår kan symptomerne vise sig?

Det kan de på alle tidspunkter, hvor kroppen har øget behov for blodcirkulation. F. eks. ved bevægelser ( hurtige stillingsskift). Om morgenen, når blodtrykket er naturligt lavt efter nattens hvile. Efter måltider, når der er behov for blod til fordøjelsen. Specielt store måltider, sukkerholdig mad og alkohol øger behovet for blod til fordøjelsen, så for MSA patienter er det en god ide, at styre uden om det, så vidt muligt.

Symptomerne kan også vise sig ved fysisk aktivitet, som f. eks. spadsereture, støvsugning eller lignende som især foregår stående eller gående, og det øger jo behovet for blod i musklerne. Men det er et vanskeligt område, for man skal samtidig som MSA patient være opmærksom på netop at holde sig i fysisk form og få motion og gøre øvelser.

Hvad kan forværre symptomerne?

• Væskemangel, hvis patienten drikker for lidt
• At blive opvarmet. Undgå at være i et alt for varmt rum, undgå et varmt bad, undgå at sidde i solen en varm sommerdag
• Sygdomme som forkølelse eller andre infektioner, specielt hvis det medfører at ligge i sengen
• Angst og panikanfald, især hvis det påvirker vejrtrækningen
• Medicin. Nogle medikamenter kan forværre ortostatisk hypotension, f. eks. vanddrivende og blodtrykssænkende medicin

Kan øvelser hjælpe på ortostatisk hypotension?

Der findes nogle øvelser, som kan hjælpe på blodcirkulationen og nogle tricks, som kan nedsætte symptomerne.

• Vip fodleddene op og ned (venepumpeøvelser)
• Gå forsigtigt på stedet

De øvelser stimulerer blodcirkulationen, og man kan gøre dem i sengen, siddende eller stående. Det er en god ide, at gøre dem før der skiftes stilling, eller efter at man har siddet eller ligget ned et stykke tid. Hvis man får symptomer og ubehag f. eks. efter at være gået op ad en trappe, kan man prøve disse tricks:

• At bøje sig lidt ned – som hvis man skal snøre sit snørebånd eller finde noget i en taske på gulvet
• At bøje sig frem og presse ind på maven – det er den stilling de fleste bruger, når de føler, at det svimler

Hvordan kan man forbedre kontrollen over sin ortostatiske hypotension?

Her kommer en række råd om livsstil. Hver enkelt patient må selv beslutte hvilke valg han eller hun vil træffe, og finde ud af, hvad der er det rigtige i hvert enkelt tilfælde.

– TAG DIG TID. Afsæt tid nok til at gøre de ting, du gerne vil nå i løbet af dagen. Det betyder, at du skal afsætte tid til små pauser i dagens gøremål. Det er kun naturligt, at man ikke helt har det samme tempo som tidligere.

– PLANLÆG FORUD. Planlæg aftaler til de tidspunkter i løbet af dagen, hvor du har det bedst.

– LANGE STØTTESTRØMPER. De skal bruges hele dagen for at være til gavn. Tag evt. en tynd sok udenpå, hvis de ikke er varme nok om vinteren. Få én til at hjælpe med at tage dem af og på.

– DRIK RIGELIGT. Drik gerne to liter væske hver dag. Det kan være vand, te, saft, sodavandsis med lavt sukkerindhold. Drik et stort glas vand, før du kommer ud af sengen om morgenen.

– UNDGÅ AT LIGGE FLADT. Brug en kile under madrassen eller klodser under hovedendens ben. Det er bedst at sove med hoved og overkrop højt om natten, da det hjælper til at undgå blodtryksfald, når du står ud af sengen.

– TAG DET ROLIGT OM MORGENEN. Bliv liggende en time længere om morgenen. Stil medicin og vand parat ved sengen om aftenen, så den er klar, når du vågner. Hvis du tager medicin for blodtrykket, så drik ca. en halv liter vand og tag blodtryksmedicinen, før du står ud af sengen. Sæt dig langsomt op. En seng med elektrisk styret madras, hvor hovedgærdet langsomt kan hæves, kan være til hjælp. Stig langsomt ud af sengen, og bliv siddende lidt på sengekanten, før du rejser dig helt op.

– BEVÆG DIG SIKKERT. Lav de små blodcirkulationsøvelser før du begynder at bevæge dig. Tag dig god tid når du skifter stilling. Tal med en ergoterapeut om udstyr, der kan hjælpe dig med at skifte stilling langsomt. Sid ned når du udfører dagens opgaver, f. eks. når du tager bad, (tal med din kommunes hjælpemiddelcentral om en taburet til badeværelset), når du tager tøj på, når du laver køkkenarbejde. Tal med en fysioterapeut om at færdes sikkert på trapper. Lad være med at bøje dig hurtigt op og ned.

– MÅLTIDER. Spis små måltider og mellemmåltider med jævne mellemrum i løbet af dagen. Fire-fem måltider er bedre end tre større. Undgå mad og drikke med meget sukker i ( f.eks. chokolade, kiks, kager og søde sodavand). Spis rigeligt salt på maden. Undgå store fedtholdige måltider. Undgå alkohol.

– MOTION. Vær aktiv hver dag. Men tag mange pauser og undgå udmattelse.

– UNDGÅ FORSTOPPELSE. Spis fiberholdig kost (frugt, grøntsager, kornprodukter.) Drik mindst to liter væske hver dag. Brug evt. midler mod forstoppelse.

– HOLD RUMTEMPERATUREN NEDE. Tag ikke bad i meget varmt vand. Lad være med at sidde direkte i solen.

– NY MEDICIN. Spørg altid om ny medicin vil påvirke dit blodtryk. Læs indlægssedlen i medicin pakken.

– BESØG DIN PRAKTISERENDE LÆGE. Bliv vaccineret for influenza. Hvis dine symptomer på ortostatisk hypotension pludselig bliver værre, kan det være tegn på, at du har fået en infektion. Tøv ikke med at blive undersøgt, få evt. taget blodprøver eller urinprøver.

Kan medicin hjælpe?

Der findes medicin, der kan hæve blodtrykket. Medicinen skal ordineres af en speciallæge og fås på recept:

• Fludrocortison (Florinef) Et binyrebarkhormon, der virker i små doser. Kan evt. give hævede ankler
• Midodrine (Hypotron) Virker hurtigt. Tages almindeligvis tre gange om dagen og ikke efter klokken 18
• Salttabletter (500 mg x 3 dagligt). Håndkøb. Holder kroppens væske i blodbanen og øger dermed blodtrykket. Aftal dosis med speciallægen

Ulempen ved de nævnte recept-medikamenter er, at de kan hæve blodtrykket for meget i liggende stilling. Derfor rådes du til at undgå at ligge helt fladt (hovedet og overkroppen hævet ca. 30 grader) og at få kontrolleret blodtrykket en gang om måneden både liggende og stående.

Andre ting at tænke på

Kontrol af blodtryk

Det er vigtigt, at du selv er opmærksom på, hvad der forbedrer og forværrer dine symptomer. Regelmæssig kontrol af blodtrykket er som nævnt vigtigt. Det kan gøres af din neurolog, af din praktiserende læge eller din hjemmesygeplejerske. Blodtrykket måles således: 1) Læg dig ned og hvil i 15 min. 2) Blodtryk og puls måles liggende 3) Rejs dig op eller sæt dig op, Blodtryk og puls måles nu igen 4) Gem en kopi af målingens tal med en dato på.

Før en dagbog

Skriv datoerne for dine konsultationer hos lægen i dagbogen, sammen med en oversigt over, hvilken medicin du tager hvornår og i hvor store doser. Så har du altid en oversigt over medicin-forløbet. Gem også blodtryks-tal i dagbogen.

Medbring din egen stol

En sammenfoldelig stol i et letvægtsmateriale kan give mulighed for at sidde ned, når du har brug for det. F. eks. i en kø, eller når du er på indkøb. En rollator kan også bruges til at hvile.

Bilkørsel

Hvis du ofte har symptomer på lavt blodtryk, må det frarådes, at du kører bil.

Ferier

Hvis du planlægger en ferie, så tænk på hvordan du kan undgå at få det for varmt, hvis rejsen går til de sydlige himmelstrøg. Medbring medicin til hele opholdet. Tag altid medicinen med i håndbagagen. Vær sikker på, at dine forsikringer er i orden. Tal med lægen om at få en medicin-status på engelsk, et pillepas. Lufthavnene kan hjælpe med kørestol til transport.

De råd og informationer, der er anført her om Ortostatisk Hypotension er ikke et diagnostisk redskab. Du skal altid diskutere punkterne omhyggeligt igennem med din læge.

Teksten om Ortostatisk Hypotension er med tilladelse oversat og bearbejdet fra et fact-sheet udgivet af Sarah Matheson Trust, London. (Deres hjemmeside er opført under links).